Bog

Det blå lys

Af (
2012
)

Anmeldelse

Det blå lys af Stig Dalager

Videnskabskvinden Marie Curies liv og bedrifter beskrives i stor og detaljeret murstensroman, som samtidig er kultur- og videnskabshistorie. Alt i alt en imponerende og fascinerende bog.

Indgangsvinkelen er videnskabskvinden Madame Curies dødsleje og derfra tilbageblikket med den store vidvinkel påmonteret. Vi starter ved hendes opvækst tilbage i Warszawa, hvor moderen dør tidligt. Det er naturligvis et stort tab for Marie og hendes søskende, men den stålsatte vilje til at komme videre og frem viser hun allerede her.

Marie har en intellektuel baggrund, der sættes pris på viden og oplysning og ikke at forglemme fædrelandskærlighed. Hadet til den russiske besættelsesmagt er stort, Marie og hendes ligesindede læser sammen, også polsk sprog og kultur. Senere underviser hun i sin fritid landarbejderunger, da hun ansættes som guvernante hos forskellige godsejerfamilier.

Marie oplever smerteligt, hvordan sociale skel berøver hende en stor kærlighed, og da hun har skrabet akkurat penge nok sammen, forlader hun sit elskede Polen og turen går til Paris og Sorbonne. Dalager bruger den betragtelige litteratur, der eksisterer om dette kvindelige ikon, vel, og vi får også rigtig mange naturvidenskabelige detaljer med i købet. Det er en roman, der stiller krav både til læserens overblik og udholdenhed, de 662 sider rummer overvældende mange beskrivelser.

Det hele er fantastisk interessant og dejligt for en murstensroman-elsker, men prisen for omfanget er nok, at det menneskelige aspekt sine steder kan blive lidt overdøvet. Der er dog mange gribende afsnit, for eksempel da Marie mister sin Pierre, men hendes stålvilje og fantastiske intellekt og talent får hende dog frem til nobelpris nummer to. Den første delte hun med Pierre.

Et af romanens gode træk er beskrivelserne af tidens kvindesyn - Marie var både udlænding, kvinde, mor og sikkert også jøde (dette sidste var ukorrekt), så hvad skulle der dog blive af mandens overlegenhed, når hun både underviste på Sorbonne, skulle være medlem af Videnskabernes Selskab og have endnu en Nobel-pris? Det er alt i alt en imponerende og fascinerende roman.

Analyse

Dalager, Stig - Det blå lys

22.jan.13

Et liv fra fødsel til død. Det er omfanget af Stig Dalagers bog Det blå lys fra 2012, der fortæller om den polsk-franske fysiker og nobelprismodtager Marie Curies liv. Og Marie Curies liv er i den grad værd at fortælle. Det er en historie om en kvinde, der gør sig fri af et snævert kvindebillede, så hun kan dyrke sin helt store lidenskab for forskningen i radioaktivitet. 

To år efter Marie Curies fødsel udgav den engelske økonom og filosof John Stuart Mill i 1869 Om kvindernes underkuelse, hvori han anklagende skriver, at den gængse opfattelse fortæller kvinden, ”at hun har pligt til at leve for andre […] og fuldstændigt fornægte sig selv”. Den første del af Det blå lys fortæller om Maries kamp for at gøre sig fri af denne forestilling.

Første del af bogen om Maries barndom i Polen fortælles i korte scener, der ikke bindes sammen, men hver for sig tegner et billede Marie. Legen med faren, lysten til bøger, morens død og modviljen mod den russiske dominans i Polen, der giver hende et klart billede af undertrykkelsens ydmygende væsen. Faren sender Marie i gymnasiet (det bliver først muligt for danske kvinder i 1903), hvor Marie udmærker sig. Det er frigørelsens første skridt. Herfra bliver kapitlerne længere, og fortæller en mere sammenvævet historie.

Familiens fattigdom gør, at hun, i stedet for at læse videre, en årrække må arbejde for at søsteren Bronia kan studere på universitetet i Paris, hvilket ikke er en mulighed for kvinder i Polen. Fattigdommen og manglen på status er også grunden til, at hun ikke bliver gift med sin elskede Casimer – idet hans familie nægter at tillade ægteskabet. Med det endelige brud med Casimer opgiver hun også en række kvinderoller; at være gift, at pleje sin far - for gennem uddannelse at gøre sig fri.

Det blå lys er en biografisk roman. Det betyder, at den blander fakta med fiktion. Historien er fortalt på traditionel vis med udsyn både forud og bagud i tid og fuld adgang til personernes tanker, og netop det sidste regner man traditionelt som et fiktivt træk. Dalager har flere gange tidligere benyttet sig af den biografiske roman som form bl.a. i Rejse i blåt om H.C. Andersen, ligesom en helt række andre forfattere har gjort de seneste år. Gevinsten for læseren i forhold til at lade biografiske indgå i en fiktiv ramme er blandt andet en øget mulighed for identifikation med hovedpersonen, således at fortællingen bliver både levende og vedkommende.

Bogen er ikke komponeret omkring et fast slutpunkt, a la hvordan Marie fik Nobelprisen, men i stedet følger historien Marie til hendes død. Det betyder, at plottet (som livet) skifter spor flere gange undervejs. Det gøres elegant, således at det, der før kun var en sidehistorie, med ét udgør hovedhistorien. Vi hører således både om den videnskabelige søgen, det ligeværdige ægteskab med Pierre med fælles forskningsindsats, opdagelsen af de radioaktive grundstoffer Polonium og Radon, livet som mor, Pierres død, indsatsen under første verdenskrig, alderdommen m.m.

Der opstår en ny krise i ønsket om at dyrke videnskaben, da hun føder datteren Irene, men Pierres far, en amme og en hushjælp gør det muligt for Marie at forene det at være mor med at dyrke videnskaben. Efter Pierres død opstår der et tomrum, der gør at Marie ikke kan udfylde sine roller. Det bliver et forhold til den gifte Paul Langevin, der fører Marie ud af krisen, men da forholdet bliver offentligt kendt, starter den højreorienterede del af den franske presse en hetz mod hende, der får sin kraft i netop de sejre, hun har vundet. Maries vundne frihed fra tidens normer gør, at hun nu tillægges en svag moral, at være udlænding, feminist, og som kvinde både en dårlig mor og alene et vedhæng til sin mands videnskabelige arbejde. Midt under krisen tildeles hun dog endnu en Nobelpris, og det bliver vendepunktet. Hun ender sit liv som fejret og respekteret videnskabskvinde.

På sin vej til at frigøre sig fra samtidens stærkt hæmmende kvindeidealer, spiller faderen og søsterens opbakning en stor rolle, ligesom det ligeværdige ægteskab med Pierre. Men også en stærk vilje. Under krigen indtager hun en klassisk kvinderolle og ofrer sig for andre. Men hun gør det på inden for et felt, røntgen, hvor hun bliver eksperten. 

En vildfarelse i dagens kultur siger, at vi selv kan skabe vores liv. Marie er en højst moderne kvinde, på et tidspunkt, hvor vanen var imod og modstanden derfor var stor mod den rolle, hun søgte og lykkedes med at skabe for sig selv. Men det, der er lige så sandt om Marie Curies liv, er, at livets tildragelser og især menneskene omkring skaber hende som menneske. Hendes styrke består i, at hun finder sin egen vej i de tildragelser, livet giver hende.


Gymnasielektor og ph.d. Allan Sortkær


LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

15/9 2012 Eva Pohl i Berlingske Tidende
29/8 2012 Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten
29/8 2012 Lars Handesten i Kristeligt Dagblad
1/9 2012 May Schack i Politiken
5/10 2012 Ulrik Langen i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Historie-online.dk
Thomas Petersen: Det blå lys - En roman om Marie Curie.


GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.6
Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Klaus P. Mortensen og Søren Schou.
Gad, 2003.
(heri, s. 144: Knud Bjarne Gjesing: Stig Dalager).

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 29/4 1996: Stig Dalager: De europæiske sår).
Forfatteren beretter om, hvorfor han i sit forfatterskab beskæftiger sig så meget med de smertefulde erfaringer, som krige har fremkaldt hos mennesker i dette århundrede.

Jyllands-Posten
(heri 12/4 2004: Lars Ole Knippel: Dansk roman på vej til kineserne).
Interview med fofatteren i anledning af romanen Rejse i blå, der udgives i flere lande.

Jyllands-Posten
(heri 18/10 2012: Lars Ole Knippel: 60 år i morgen: Kosmopolitten i Brønshøj).
Artikel om Stig Dalager i anledning af hans 60 års fødselsdag. 

Kristeligt Dagblad
(heri 6/1 2000: Bjarne Mouridsen: En drøm om forsoning).
Interview med forfatteren i anledning af opsætningen af teaterstykket Drømmen  på Odense Teater.

Kristeligt Dagblad
(heri 1/12 2007: Dorte Washuus Bundgaard: Jon er blevet min skygge).
Interview med Stig Dalager om hovedpersonen Jon Bæksgård, som han har levet med i mere end 20 år.

Kristeligt Dagblad
(heri 18/10 2012: Lars Henriksen: Den alvorstunge stjerne).
Portræt af forfatteren i anledning af hans 60 års fødselsdag. 

Politiken
(heri 10/11 2007: Kim Skotte: Danskeren i verden og verden i danskeren).
Interview med Stig Dalgager bl.a. om hans position som en af de største danske forfattere i udlandet.

Politiken
(heri 4/9 2012: Kim Faber: Man har et ansvar overfor den virkelighed, vi lever i).
Interview med forfatteren.

Politiken
(heri 19/10 2012: Mette Winge: Dansk forfatter med international appel)
Artikel om forfatteren i anledning af hans 60 års fødelsdag. 

Artikler i tidsskrifter

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur
(heri 1996, nr. 10, s. 8-27: Stig Dalager: At gå ind i tiden : synspunkt på mit forfatterskab).

Links

Forfatterweb - et tilbud fra bibliotek og skole
Portræt af Stig Dalager 

Stig Dalager
Forfatterens officielle hjemmeside.

Wikipedia
Artikel om forfatteren.


Bibliotekar Anne Birgitte Langkilde Hundahl , Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
29554129
Graphic
Dan Eggers
ISBN
9788711395851
Antal sider
663

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer