Bog

Uendelig muslinger

Af (
2016
)

Anmeldelse

Uendelig muslinger af Sylvie Bocqui

Barndommens glæder og sorger toner frem i smuk erindringsbog. I små sekvenser maler Bocqui glimt af en lille piges tanker i et litterært kalejdoskop af fantasi, farver og afsavn.
 
Erindringsfragmenter og barndomsbilleder er indholdet i den franske forfatter Sylvie Bocquis værk, ’Uendelig muslinger’. Det er hverken en roman eller en digtsamling - eller måske er det begge dele? Bogen, der er knap 100 sider, består af en serie korte prosatekster, som har en lille pige (hedder hun Stéphanie?) som hovedperson. Det er en både smuk og sørgmodig bog, Sylvie Bocqui har bedrevet. Nogen egentlig handling kan man ikke tale om, men efterhånden som vi får flere og flere brudstykker af hovedpersonens liv – i hjemmet, i børnehaveklassen, på ferie hos familien, senere i kostskolen - dannes et billede af den lille piges univers:.
 
"I haverne har hun usynlige prinsessekjoler på, bruger meget tid på at tegne dem i
hovedet. Hun står dér på det lille firkantede, halvvarme stykke græs, med let
skrævende ben for ikke at miste balancen, i hele og halve timer. […] Sådan står hun med
ansigtet vendt mod eftermiddagen, mod inspirationen. Med lukkede
øjne. Historien kan begynde bagefter – ridderne, dronningen, enhjørningen,
fangekælderen. Allerførst kjolen.”
 
Med sit vidunderligt billedskabende sprog fremkalder Bocqui den lilles forunderlige fantasiunivers og genskaber barndommens tidsløse, ubegrænsede rum. Men voksenlivet trænger sig på: fraværende forældre og bedstemoderens død er en kilde til stor sorg og ensomhed for den lille pige. Forældrenes fravær er særlig tydeligt i beskrivelsen af hendes vane med at ligge vågen tidligt om morgenen og lytte efter, mens faren står op og tager på arbejde:
 
”Som stor pige kommer hun til at lide af søvnløshed. Det har et kompliceret navn, dette
øjeblik, fuldt af tomhed ved tretiden om morgenen. For hende hedder det papa, papa,
som hun aldrig har kaldt på, et tomrum.”
 
’Uendelig muslinger’ er en virkelig skøn bog om barndommen, eller om erindringen om barndommen. Det er ikke kun barnets naive stemme, Bocqui taler med, i hvert fald ikke udelukkende. Det er også den voksne kvindes stemme, hendes forsøg på at huske, at genskabe og gribe fat i den tid og de mennesker, som gik tabt. Teksten er smukt gengivet i Hans Peter Lunds oversættelse og bogen er endnu en flot tilføjelse til Forlaget Etceteras katalog af franske titler, som også tæller Bocquis roman ’En sæson’.

Bogdetaljer

Forlag
Etcetera
Oversætter
Hans Peter Lund
Faustnummer
52231183
ISBN
9788793316065
Antal sider
95

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer