Bog

Den Store katastrofe. Europa 1914 - 1933.

Af (
2017
)

Anmeldelse

Den Store katastrofe. Europa 1914 - 1933 af Ian Kershaw

Første bind af den ultimative Europa-historie fra 1914 og frem. En historisk Maggi-terning formidlet i et enestående sprog. Læs og bliv klogere!

Den anerkendte britiske historiker Ian Kershaw udgav i 1915 'To Hell and Back', der dækker perioden fra 1914-1945. Den bog har man på dansk valgt at dele op i to, og bind 2 med den oprindelige titel kommer til efteråret, 'Helvede tur-retur'. Vi kan så yderligere se frem til to bind, der dækker Europas historien frem til vor tid, de skulle udkomme i 2018. Alene Kershaws fortællesprog, og her skal oversætterne utvivlsomt også takkes, er ganske enestående. Det er energisk og fast, og læseren får fyldt på af facts, viden og ikke mindst holdninger og relevante analyser. Uden at det bliver for overvældende.

Historien om baggrunden for 1. verdenskrig, og om hvordan den skingre nationalisme og protektionisme havde en stor del af ansvaret, er tankevækkende. Da 1. verdenskrig er slut (the war to end all wars....)med det ubeskrivelige tab af menneskeliv, kommer et afsnit om den turbulente fred. Jeg må have sovet i den historietime, her lærte jeg i hvert fald mange nye detaljer om fx territorieændringer omkring mange lande. Nutidens etniske stridigheder kan måske sættes lidt i perspektiv her. Demokratiet var en følsom størrelse dengang, jeg lærte fx også, at stemmeret i Italien var en belønning til de hjemvendte soldater efter krigen.

Der er både emne- og navneregister samt en omfattende (primært engelsksproget) litteraturliste, selvom forfatteren kalder den "udvalgt litteratur". Et meget nyttigt Europakort finder vi på bindets inderside.
Måske er det stilen, på en gang meget konkret og engageret, der gør det hele så vedkommende. Mange læsere kan godt lide at få ansigter sat på historiens markante hændelser (som i Geert Maks bøger fx), det undgår Kershaw helt, men hans måde at fortælle på er alligevel tæt og dybdegående og bliver stående i bevidstheden. 

Bogdetaljer

Forlag
Gads Forlag
Oversætter
Morten Visby og Anders Nygaard
Faustnummer
52988799
ISBN
9788712054092
Antal sider
351

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer